Den længe ventede opdatering

Den længe ventede opdatering (undskyld..)

Vi boede meget centralt lige ved Sydney Harbour Bridge med udsigt til Operahuset fra hotellets tagterrasse.
Sydney var utrolig smuk i stil med New York, og vi havde fantastisk vejr, men samtidig virkede byen og dens indbyggere en smule hektisk, hvilket ikke var det vi havde håbet på. Heldigvis havde vi i form af bilen friheden til at kunne tage hurtigt videre, og næste stop var Newcastle, den næststørste by i delstaten New South Wales. Her mødte vi nogle hollændere, som vi også har mødt siden da længere op af kysten. På trods af Australiens størrelse, er det stadig en lille verden, når du er backpacker.

Vores hostel i Newcastle havde et bordtennisbord, hvor størstedelen af døgnets 24 timer blev spenderet. I lyset af Sydney var alle mennesker ekstremt søde, men vores næste stop, Byron Bay, tager alligevel prisen!

Vi havde hørt om Byron Bay som et afslappet sted med surferkultur og en masse backpackere, og vi tænkte derfor det ville være et stop værd. En beslutning der bestemt ikke er blevet fortrudt. I Byron har vi fået nye venner fra både England, Tyskland, Danmark, Sverige og Østrig. Byens afslappede atmosfære smittede af fra dag 1. I første omgang var planen at blive to nætter i Byron Bay og så komme videre nordpå, men det viste sig at være lettere sagt end gjort. Vi blev hurtigt gode venner med vores værelseskammerater fra London, Hal og Ryan. Vi jokede med, at vi aldrig ville komme videre fra det skønne Byron Bay, og det var sgu også lige før… Tiden fløj af sted, og de to nætter blev hurtigt til syv. Udover byens fyrtårn var der som sådan ikke andre attraktioner, så dagtimerne blev brugt på stranden og aftenerne blev brugt i godt selskab med lækker ”Goon” (Australsk slang for pap-hvidvin, hvilket alle drikker, da det i modsætning til al anden form for alkohol ikke koster det hvide ud af øjnene).

Til sidst måtte vi, meget modvilligt, sætte os i bilen og fortsætte rejsen nordpå. Vi kørte dog ikke mere end en time før vi nåede næste destination på ruten, Surfers Paradise. Dette er ligesom Byron Bay en by, som vrimler med backpackere, men de små huse er erstattet af tårnhøje skyskrabere, og den afslappede stemning af festmentalitet. Dette sted skreg i højere grad af turisme, og derfor var det knap så svært at komme videre.

De syv dage i Byron var ikke med i tidsplanen, så vi har haft halvtravlt med at komme til Airlie Beach og Whitsunday-øerne. Så det meste af dagen fra Surfers foregik på motorvej, vi stoppede i en by kaldet Noosa. Efter lang tid med afslapning besluttede vi os for at være aktive her. Vi stod tidligt op om morgenen og trekkede to timer i regnskoven i en nærliggende nationalpark, hvorefter vi tog på stranden. Her surfede vi to timer med en surferskole ledet af en tidligere verdensmester i surfing - Vi er nærmest professionelle nu.  

De næste tre dage og tre nætter skal vi tilbringe på båden Solway Lass blandt de charmerende Whitsunday-øer, hvor vi skal snorkle i Great Barrier Reef, slikke sol på de hvide uberørte sandstrande og nyde livet om bord på et autentisk, storsejlet ”tall ship” fra 1906.  

Som det sidste skal det nævnes at vi efter lidt over en måned på farten er begyndt at indse præcis hvor dyrt det er at rejse, derfor går der efterhånden længere og længere mellem vores ophold på hostels. Vi har tilbragt en del nætter i bilen parkeret ved stranden, hvor vi med hjælp fra gratis strandbade og offentlige toiletter har mulighed for at leve næsten gratis. Derfor ser vi med stor entusiasme frem til en måneds tid i Asien, hvor vi kan leve som konger for en billig penge. 

Fra venstre oppe: Casper, Sebastian, Ryan, Christian F., Christian B., Simon.
Fra venstre nede: Andreas, Hal.