torsdag den 28. marts 2013

"A pirates life for me!"

I bedste sørøverstil fik vi tilbragt tre dage ombord på den overdådige Solway Lass blandt de 74 skønne Whitsunday Islands. Første dag til søs satte vi sejl mod Whitsunday Island, den største af øerne, hvor vi først trekkede i den eksotiske jungle og derefter tilbragte et par timer på Whitehaven Beach, som flere gange er blevet kåret til verdens bedste strand. Sandet består af over 98 % rent 'silica', hvilket giver stranden en blød konsistens så forfinet at sandet kunne forveksles med mel med en helt hvid farve, som står i perfekt kontrast til det krystalklare turkise vand.
     Efterfølgende stod den på solbadning på taget af båden og lækker frokost tilberedt af kokken på dækket, mens vi sejlede mod næste destination. Her oplevede vi om aftenen den mest fantastiske solnedgang på en himmel, der strålede i alle regnbuens farver. 

Stranden på Whitsunday Island

De to næste dage brugte vi på at snorkle tre forskellige steder i Great Barrier Reef. Det var første gang for flere af os, og vi blev derfor ekstra overraskede, da vi kom i vandet. Lige så snart du stak hovedet under, opdagede du, at rundt omkring dig svømmede 30-40 fisk i alle farver og størrelser. På nærmeste hånd plaskede vi rundt mellem et utal af forskellige tropiske dyr og fisk, men det mest ekstraordinære var den halvanden meter lange "Elvis"-fisk og en utrolig elegant havskildpadde. Dette var en perfekt kulmination på tre dages sejllads i et af verdens mest naturskønne områder. 

I skrivende stund er vi i Cairns, hvor vi har afleveret den højt elskede campervan/Party Van/Wagon of Love, der i fem uger har været et godt, pålideligt køretøj og hjem - Det er dog alligevel rart at sove i en ordenlig seng og ikke at skulle kæmpe om den eftertragtede underkøje. 

Solway Lass med 9 af sine 10 sejl hejst

 

fredag den 22. marts 2013

Den længe ventede opdatering


Den længe ventede opdatering (undskyld..)
Vi boede meget centralt lige ved Sydney Harbour Bridge med udsigt til Operahuset fra hotellets tagterrasse.
Sydney var utrolig smuk i stil med New York, og vi havde fantastisk vejr, men samtidig virkede byen og dens indbyggere en smule hektisk, hvilket ikke var det vi havde håbet på. Heldigvis havde vi i form af bilen friheden til at kunne tage hurtigt videre, og næste stop var Newcastle, den næststørste by i delstaten New South Wales. Her mødte vi nogle hollændere, som vi også har mødt siden da længere op af kysten. På trods af Australiens størrelse, er det stadig en lille verden, når du er backpacker.
Vores hostel i Newcastle havde et bordtennisbord, hvor størstedelen af døgnets 24 timer blev spenderet. I lyset af Sydney var alle mennesker ekstremt søde, men vores næste stop, Byron Bay, tager alligevel prisen!
Vi havde hørt om Byron Bay som et afslappet sted med surferkultur og en masse backpackere, og vi tænkte derfor det ville være et stop værd. En beslutning der bestemt ikke er blevet fortrudt. I Byron har vi fået nye venner fra både England, Tyskland, Danmark, Sverige og Østrig. Byens afslappede atmosfære smittede af fra dag 1. I første omgang var planen at blive to nætter i Byron Bay og så komme videre nordpå, men det viste sig at være lettere sagt end gjort. Vi blev hurtigt gode venner med vores værelseskammerater fra London, Hal og Ryan. Vi jokede med, at vi aldrig ville komme videre fra det skønne Byron Bay, og det var sgu også lige før… Tiden fløj af sted, og de to nætter blev hurtigt til syv. Udover byens fyrtårn var der som sådan ikke andre attraktioner, så dagtimerne blev brugt på stranden og aftenerne blev brugt i godt selskab med lækker ”Goon” (Australsk slang for pap-hvidvin, hvilket alle drikker, da det i modsætning til al anden form for alkohol ikke koster det hvide ud af øjnene).
Til sidst måtte vi, meget modvilligt, sætte os i bilen og fortsætte rejsen nordpå. Vi kørte dog ikke mere end en time før vi nåede næste destination på ruten, Surfers Paradise. Dette er ligesom Byron Bay en by, som vrimler med backpackere, men de små huse er erstattet af tårnhøje skyskrabere, og den afslappede stemning af festmentalitet. Dette sted skreg i højere grad af turisme, og derfor var det knap så svært at komme videre.
De syv dage i Byron var ikke med i tidsplanen, så vi har haft halvtravlt med at komme til Airlie Beach og Whitsunday-øerne. Så det meste af dagen fra Surfers foregik på motorvej, vi stoppede i en by kaldet Noosa. Efter lang tid med afslapning besluttede vi os for at være aktive her. Vi stod tidligt op om morgenen og trekkede to timer i regnskoven i en nærliggende nationalpark, hvorefter vi tog på stranden. Her surfede vi to timer med en surferskole ledet af en tidligere verdensmester i surfing - Vi er nærmest professionelle nu.  
De næste tre dage og tre nætter skal vi tilbringe på båden Solway Lass blandt de charmerende Whitsunday-øer, hvor vi skal snorkle i Great Barrier Reef, slikke sol på de hvide uberørte sandstrande og nyde livet om bord på et autentisk, storsejlet ”tall ship” fra 1906.  
Som det sidste skal det nævnes at vi efter lidt over en måned på farten er begyndt at indse præcis hvor dyrt det er at rejse, derfor går der efterhånden længere og længere mellem vores ophold på hostels. Vi har tilbragt en del nætter i bilen parkeret ved stranden, hvor vi med hjælp fra gratis strandbade og offentlige toiletter har mulighed for at leve næsten gratis. Derfor ser vi med stor entusiasme frem til en måneds tid i Asien, hvor vi kan leve som konger for en billig penge. 

Fra venstre oppe: Casper, Sebastian, Ryan, Christian F., Christian B., Simon.
Fra venstre nede: Andreas, Hal.

søndag den 3. marts 2013

Australian Roadtrip


Det er nogle dage siden, vi sidst har opdateret bloggen. Siden da har vi indfundet os i Australien.

Ankomsten var en blandet fornøjelse. Vi tilbragte over tre timer i Melbournes lufthavn grundet deres ekstreme sikkerhedsprocedurer, som nogle måske vil kunne genkende fra tv-programmet Border Patrol. Alt fra tørret jord på vandreskoene til malariapiller skulle erklæres over for sikkerhedspersonalet. Dette er en surrealistisk, kaotisk oplevelse, når du som rejsende kommer fra to asiatiske lande, hvor alt fungerer og går til tiden.

Melbourne viste sig heldigvis dagene efter at være en fantastisk by, som vi alle hurtigt forelskede os i. Folk har været meget åbne og flinke, hvilket tilsyneladende også gælder for resten af Australien. Første aften besøgte vi Lucky Coq – en ungdommelig restaurant/bar indrettet fedt med borde og sofaer. Her så vi stand-up comedy, mens vi spiste lækker pizza og drak australske øl.
     Vi oplevede generelt et overvæld af gode barer og restauranter. Især Pellegrini’s, en autentisk italiensk restaurant, gjorde indtryk på os. På denne traditionelle familierestaurant sad vi i køkkenet og spiste ved siden af to ældre damer, der hurtigt tog rollen som vores mødre ved at påtale vores albuer på bordet. Stemningen var fantastisk og humøret ligeså!

I Melbourne hentede vi vores Campervan, i hvilken vi de næste fem uger skal køre langs Australiens østkyst fra Melbourne i syd til Cairns i nordøst – En rejse på over 4000 km, hvilket nogenlunde svarer til at køre fra Danmark til Azerbaijan. I skrivende stund har vi tilbagelagt 800 km og befinder os i Batemans Bay ca. 300 km s yd for Sydney, som vi ankommer til i morgen, mandag. 
Vores store og smukke Campervan :)