Den længe ventede opdatering (undskyld..)
Vi boede meget centralt lige ved Sydney Harbour Bridge med
udsigt til Operahuset fra hotellets tagterrasse.
Sydney var utrolig smuk i stil med New York, og vi havde fantastisk vejr, men
samtidig virkede byen og dens indbyggere en smule hektisk, hvilket ikke var det
vi havde håbet på. Heldigvis havde vi i form af bilen friheden til at kunne
tage hurtigt videre, og næste stop var Newcastle, den næststørste by i
delstaten New South Wales. Her mødte vi nogle hollændere, som vi også har mødt
siden da længere op af kysten. På trods af Australiens størrelse, er det stadig
en lille verden, når du er backpacker.
Vores hostel i Newcastle havde et bordtennisbord, hvor
størstedelen af døgnets 24 timer blev spenderet. I lyset af Sydney var alle
mennesker ekstremt søde, men vores næste stop, Byron Bay, tager alligevel
prisen!
Vi havde hørt om Byron Bay som et afslappet sted med
surferkultur og en masse backpackere, og vi tænkte derfor det ville være et
stop værd. En beslutning der bestemt ikke er blevet fortrudt. I Byron har vi
fået nye venner fra både England, Tyskland, Danmark, Sverige og Østrig. Byens
afslappede atmosfære smittede af fra dag 1. I første omgang var planen at blive
to nætter i Byron Bay og så komme videre nordpå, men det viste sig at være
lettere sagt end gjort. Vi blev hurtigt gode venner med vores
værelseskammerater fra London, Hal og Ryan. Vi jokede med, at vi aldrig ville
komme videre fra det skønne Byron Bay, og det var sgu også lige før… Tiden fløj
af sted, og de to nætter blev hurtigt til syv. Udover byens fyrtårn var der som
sådan ikke andre attraktioner, så dagtimerne blev brugt på stranden og
aftenerne blev brugt i godt selskab med lækker ”Goon” (Australsk slang for
pap-hvidvin, hvilket alle drikker, da det i modsætning til al anden form for
alkohol ikke koster det hvide ud af øjnene).
Til sidst måtte vi, meget modvilligt, sætte os i bilen og
fortsætte rejsen nordpå. Vi kørte dog ikke mere end en time før vi nåede næste
destination på ruten, Surfers Paradise. Dette er ligesom Byron Bay en by, som
vrimler med backpackere, men de små huse er erstattet af tårnhøje skyskrabere,
og den afslappede stemning af festmentalitet. Dette sted skreg i højere grad af
turisme, og derfor var det knap så svært at komme videre.
De syv dage i Byron var ikke med i tidsplanen, så vi har
haft halvtravlt med at komme til Airlie Beach og Whitsunday-øerne. Så det meste
af dagen fra Surfers foregik på motorvej, vi stoppede i en by kaldet Noosa.
Efter lang tid med afslapning besluttede vi os for at være aktive her. Vi stod
tidligt op om morgenen og trekkede to timer i regnskoven i en nærliggende
nationalpark, hvorefter vi tog på stranden. Her surfede vi to timer med en
surferskole ledet af en tidligere verdensmester i surfing - Vi er nærmest professionelle
nu.
De næste tre dage og tre nætter skal vi tilbringe på båden
Solway Lass blandt de charmerende Whitsunday-øer, hvor vi skal snorkle i Great
Barrier Reef, slikke sol på de hvide uberørte sandstrande og nyde livet om bord
på et autentisk, storsejlet ”tall ship” fra 1906.
Som det sidste skal det nævnes at vi efter lidt over en
måned på farten er begyndt at indse præcis hvor dyrt det er at rejse, derfor
går der efterhånden længere og længere mellem vores ophold på hostels. Vi har
tilbragt en del nætter i bilen parkeret ved stranden, hvor vi med hjælp fra
gratis strandbade og offentlige toiletter har mulighed for at leve næsten
gratis. Derfor ser vi med stor entusiasme frem til en måneds tid i Asien, hvor
vi kan leve som konger for en billig penge.
|
Fra venstre oppe: Casper, Sebastian, Ryan, Christian F., Christian B., Simon. Fra venstre nede: Andreas, Hal. |